Familiens scrap-bog gemmer på nekrologer bragt i aviserne ved Carl Marboes begravelse. De bringes her i deres helhed.
November 1937.
Grosserer Carl Marboe er afgaaet ved Døden.
Budskabet vil vække almindelig Deltagelse, ikke alene her på Egnen, men ogsaa i Hovedstaden og ved Solrød, hvor han i sin Tid havde Bopæl.
Carl Marboe var, hvad man med rette kunne kalde en selfmade Mand. Født i København, udgaaet fra smaa Kaar. kom han i Handelslære, men hans Flid og Dygtighed førte ham hurtigt til frem til en selvstændig Stilling, og han havde i lang tid en Manufakturforretning i Hovedstaden; han startede saa en Mel- og Brødforretning, beliggende i St. Pederstræde, den som nu drives af en af hans Sønner.
En stor børneflok voksede op i Grosserer Marboes og hans Hustrus Hjem; den her paa egnen bedst kendte er Ejeren af Strandgården på Overdraaby Mark (Gunnar Marboe, red.), som hans fader overtog fra Kreditkassen i 1926 og sammen med sin Hustru tog Ophold paa.
Afdøde, der vilde være fyldt 82 den 5. December, var en særpræget mand; han ønskede ikke at gøre sig bemærket og tragtede ikke efter Hverv af nogen Art, men han satte Pris paa Hjemmet og ønskede at præge dette smukt, kristeligt og nationalt. Vi skal som Eksempel nævne, at han hver Nytaarsaften paa Strandgaarden samlede en stor Skare unge Mennesker, for Størsteparten i tjenende Stillinger, og Aarsskiftet blev fejret ved Taler og Sange under en alvorsfuld Form, som de unge foretrak fremfor Fjas og Tossestreger.
Trods født på Stenbroen fil flere af hans Børn Lyst til Landbruget - 3 af Sønnerne er Landmænd og en Datter gift med en Landmand; en Søn er Inspektør ved Tuborg, en har overtaget forretningen i København og desuden er der to Sønner i Amerika og en Datter gift i Tyskland.
Paa Mandag finder Jordfæstelsen Sted fra Draaby Kirke.
Fra en af de lokale aviser, 23. november 1937.
Fra Draaby Kirke begravedes i Gaar Grosserer Carl Marboe, Strandgaarden, som altid havde været en ivrig Deltager i Kirkeligt Samfunds Møder og var Æresmedlem af K.S. Jægerspris. Desværre var tre af afdødes Børn forhindret i at være tilstedet, da to Sønner er i Amerika og en Datter i München.
Et stort Følge var samlet i Kirken, hvor Pastor Emer Møller, som talte ved Baaren, karakteriserede ham som en Isrealit, i hvem der ikke var Svig. Naar han havde en særlig Evne til at varme Hjerterne, var det hans Kristentro, der lå bagved. Han var altid en ivrig Deltager i Grundtvigs Lovsange, og man kan med Rette sige om ham, at han har levet et jævnt og muntert virksomt Liv på Jorden.
Oberstløjtnant Bang udtalte efter Talen: Denne gode danske Mand fortjener vore inderligste Tak. På alle Maader stod han os bi, men først og fremmest, når han talte varme Ord til os ved vore Møder. Hans Minde vil altid være som en Hærskare af gode Tanker.
Ved Graven takkede sønnen Knud Marboe, København, for Deltagelsen.
Efter Begravelsen samledes Følget hos Konditor Andersen til Kaffe.
FRA AVISERNES MINDEORD:
"En Mand, der havde en særlig Evne til at vinde Folks Sympati og til at varme Hjerterne."
"Carl Marboe var, hvad man med rette kunne kalde en selfmade Mand."
"Hans Minde vil altid være som en Hærskare af gode Tanker."